FAQ om CGI


Hvad er CGI?

 

CGI står for Computer Generated Images. Billederne er udelukkende skabt i computeren. Ud fra en 3D model af det der skal vises, laves der efterfølgende en rendering for at opnå det endelige resultat. CGI kan både være still og animation.  

 

Hvorfor benytte sig af CGI?

 

Der er mange fordele ved at få produceret billeder og animationer i CGI, herunder eksempelvis kreativitet, fleksibilitet, økonomi og tidsfaktoren. 

Hvad er en rendering?

 

Rendering er sidste proces i skabelsen af CGI billedet eller animationen. Ud fra 3D modellen klargøres og renderes billedet, så at sige fotograferes eller filmes modellen i 3D softwaren. I renderingen arbejdes med lyssætning, materialevalg og kameravinkler. 

Hvad er en 3D model?

 

For at skabe et CGI billede er første skridt at skabe en 3D model i specialiseret software – digital skulpturering. Heri udvikles en matematisk algoritme af en hvilken som helst 3 dimensionel overflade eller objekt. 3D modeller kan skabes fra bunden i 3D softwaren eller der kan arbejdes videre ud fra streg tegninger, skitser eller lignende.

Hvad er CAD?

 

Computer-aided design(CAD) er brugen af software til at skabe tegninger, prototyper og fabrikeringsklare dele. CAD er som regel vektorbaseret og begrebet anvendes ofte indenfor arkitektur og produktudvikling. Software der benyttes kan eksempelvis være AutoCAD, SketchUp, Revit Architecture, SolidWorks og Rhino mm.

 

Hvad er produkt visualisering

 

Produkt visualiserings software gør det muligt at se en idé eller produkt i et fotorealisitsk univers til trods for at det er skabt i computeren. Tidligt i en designfase bliver det pludseligt muligt at se en idé eller tegning i et virkeligt univers.

Hvad er 3D print

 

3D print omhandler hurtig protoype teknologi. Med 3D printning kan en CGI fil printes som en fysisk 3D model eksempelvis smykker, møbler, reservedele eller noget helt andet. 3D print  kan laves i mange forskellige materialer herunder bl.a. plastik, metal, porcelæn, gips og voks.

 

Hvad er animation  

 

Animation er processen af at skabe en illusion af bevægelse på baggrund af en række stills der på minimal vis afviger fra hinanden, og dermed skaber en film. Billederne vises i et hurtigt tempo med ex. 24, 25, 30 eller 60 frames pr. sekund.  

 

Er det dyrt?

 

Alt afhængig af opgavens størrelse vil prisen variere. På grund af teknologiens udvikling er det blevet muligt at producere CGI materiale, som er konkurrencedygtigt med traditionelt fotografi og film. Nogle ting vil kunne skabes langt billigere end et fysisk set up, hvorimod andre opgaver ikke nødvendigvis bliver billigere end traditionelt fotografi, men til gengæld er den eneste måde et ønsket resultat kan opnås. På langt sigt kan CGI være en økonomisk fordel da muligheden for at genbruge og arbejde videre med tidligere produceret materiale altid er en mulighed.